Græsk vin

VINPRODUKTION
På Kreta findes fire kvalitets vinområder, hvoraf de tre ligger i nærheden af Heraklion: Peza, Archanes og Dafnes. Det sidste kvalitets vinområde ligger langt østpå, nær byen Sitia, som også har navnet Sitia. De røde Peza og Archanes vine er baseret på et drueslag som er unikt for dette område: Kotsifali. Tilsammen med Mandilari, et drueslag som også bliver brugt flittig på andre øer i det Ægæiske hav. I Peza laver de også tørre, friske og frugtige vine af Vilana druen, som også er unik for dette område. Dafnes ligger ikke langt fra Peza och Archanes, men her og i Sitia bruger man et andet drueslag, Liatiko, som giver robuste røde vine, men som også kan give søde dessertvine. Udover de fire kvalitets vinområder findes der regler for hvordan kretiske landvine skal laves. Den største produktionen sker i Réthymnon og Chania distrikterne og er baseret på det urgamle drueslag Roméiko.

 

20-08-2001

Grækenland er et populært rejsemål, og på ferie drikker vi med fornøjelse de stedlige vine - for så at svigte dem næsten totalt, når vi er hjemme igen. Men det ældgamle vinland er nu alligevel så småt ved at gøre sig stærkere gældende internationalt. Helt bevist lægges der vægt på at bruge lokale græske druer ved siden af en mindre produktion af kosmopolitiske sorter som Sauvignon Blanc og Cabernet Sauvignon. 
End ikke de græske vinavler selv kan overskue landets ca. 250 druesorter, men hvis man lærer navnene på de vigtigste og forbinder disse med de distrikter, hvor de især avles, kan man godt få lidt facon på det hele. Grækenlands fire bedste druer til tørre hvidvine er følgende: Savattiano, den vigtigste basisdrue for den nationale specialitet retsina, der jo som bekendt er tilsat harpiks fra aleppo fyrretræet. Den dominer fuldstændig vingårdene i det centrale Grækenland med særlig stor koncentration i Attika omkring Athen. Skønt relativ neutral og syrefattig kan den dog - minus harpiks - alligevel give forbavsende gode resultater ved omhyggelig vinifikation og pleje. Anvendes i øvrigt til mange blandings vine. Rhoditis kan også indgå i retsina. Vinificeret alene bliver den finest, mest livlig og frisk, i Patras regionen på nord kysten af den store halvø Peloponnes. Længere oppe på højkant her, når Mantini plateauet, giver den svagt lyserøde Moscofilero lette, aromatiske og ganske elegante vine med en lidt muscatagtig tone. Landets måske mest karakterfulde hvidvine laves af den syre og ekstrakrige Asyrtico, som trives allerbedst i den tørre, stenede jord på den lille vulkanø Santorini midt i det græske øhav. Herlig vin til skaldyr. Hertil kommer så to glimrende rødvinsdruer: Xinomavro, hvis navn er sammensat af xino, syre, og mavro, sort, danner grundstammen i vinene fra regionen Naoussa i det nordlige landskab Makadonien. Naoussa, der laves 100 pct. af denne ædle drue, er en mørk robust vin, som udvikler fin bouquet ved lagring. I nabodistriktet Goumenissa mildner man karakteren lidt ved blanding med den lokale druesort Negosca. Aguiorgitiko vokser hovedsagelig på det nordlige Peloponnes. Særlig berømt er vinen fra Neméa nær Korinth. Den er dybrød, fløjlsagtig og rund, egenskaber, der har skaffet den tilnavnet `Herkules´blod´. Af Agiorgitiko kan der desuden laves meget attraktiv rosévine. Dette gør f.eks. munkene på det hellige bjerg Athos i det nordlige Grækenland 
kilden: SøndagsAvisen den 29-07-2001

 

02-08-2001
Der er ret stille omkring græsk vin. Jo, der findes et par importører, som fortrinsvis leverer til græske restauranter, men man ser få græske vine i butikkerne. Græsk vin er ikke rigtigt interessant for øjeblikket. Det vil vinbønderne på vulkanøen Santorin gøre noget ved. Ifølge www.vinavisen.dk er de i gang med at producere en hvidvin "af en kvalitet, der kan gengive græsk vin den berømmelse, den havde i oldtiden". Grækenland har over 300 originale druesorter, og på Santorin er det druen Assyrtico, der ifølge Jancis Robinson giver en hvidvin, som er yderst forfriskende.
kilden: VinAvisen på Internet-adressen www.vinavisen.dk


Mangler du et svar om Kreta, skulle du prøve kretaforum